Dansk

OVERNATNING I MØLLESTIEN 

Nr. 49 & Nr. 51

Gaden Møllestien er en lille pittoresk brostensbelagt gade i hjertet af Århus. Mange kalder det Århus’s smukkeste gade. Om sommeren blomstrer stokroserne om kap med slyngroserne op ad de små gamle huse med de sprossede vinduer og bindingsværk. De fleste af husene er fra cirka 1750, og hele gaden udstråler gammel charme. Selve gaden har eksisteret endnu længere - i 2003 blev der i forbindelse med arkæologiske udgravninger i gaden fundet keramikskår, dateret til sen vikingetid – tidlig middelalder, uden for galleri Gavlhuset, Møllestien 53.

  49-51-front

Møllestien 49 og 51 er gadens to mindste huse (ca. 40 kvadratmeter) med stue, køkken og badeværelse i stueetagen og soveværelse på 1. sal. (NB: trappen til 1. sal er lidt stejl). Begge huse har egen lille sydvendte have med blomster og havemøbler og mulighed for at grille.

Møllestien ligger 5 minutters gang fra centrum (Domkirken), og inden for 3 minutters gang findes både indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer, museer (f.eks. Aros og Bymuseet) samt mange bybusser.

Nummer 49 er bibeholdt i den originale gamle stil med bl.a. lave døre. På første sal er der dobbeltseng samt hems med plads til to børn. Mulighed for en gæsteseng i stuen. Pris kr. 900 per nat (kr. 5.400 per uge) for 1-2 personer (inklusiv opredning + håndklæder til 2 personer). Ekstra person: Voksen: kr. 300 per nat. Barn: kr. 200 per nat.
Ved bestilling af kun én  nat: kr. 300 ekstra.

Møllestien 51 er totalt men nænsomt nyrenoveret. På første sal er der dobbeltseng samt hems med plads til ét barn. I dette hus er der desuden vaskemaskine. Pris kr. 1.000 per nat (kr. 6.000 per uge) for 1-2 personer (inklusiv opredning + håndklæder til 2 personer). Ekstra person: Voksen: kr. 300 per nat. Barn: kr. 200 per nat.
Ved bestilling af kun én nat: kr. 300 ekstra.

Begge huse er ikke-ryger huse; men man er velkommen til at ryge i haven. I nummer 49 er der mulighed for at medbringe hund (kr. 100 per nat). I nummer 51 er det ikke muligt at medbringe hund.

Der udlejes 1 stk. aflåst parkeringsplads til de 2 huse til kr. 200 per dag. Normalpris i området er ca. kr. 280 per dag.


Kontakt:
Lissa Ladefoged
Møllestien 53
8000 Århus C

Tlf: +45 8613 0632
Email: lissa@lissa.dk
Hjemmeside: www.lissa.dk

[Aarhus houses] [English] [Dansk] [Number 51] [Number 49] [Deutsch] [Français]